Tsotsi (2006)
I den sydafrikanske slumlandsby, Soweto, i udkanten af Johannesburg, er overlevelse og kriminalitet to sider af samme sag.
Her leder den 19-årige Tsotsi en lille gruppe ungdomsgangstere, der med hensynsløs brutalitet skaffer sig til dagen og vejen, og fortrænger den udsigtsløse fremtid med terningspil på den lokale beværtning.
Tsotsi smadrer efter en diskussion et af de andre bandemedlemmer, og begiver sig derefter egenhændigt ud på endnu et røverfærd.
Han søger til byens rige bydel, hvor han skyder en kvinde, og stjæler hendes bil.
Under flugten finder han til sin store overraskelse kvindens spæde drengebarn på bagsædet.
Da Tsotsi vælger at tage drengen med tilbage til sit blikskur af et hus, bliver det et vendepunkt i hans liv.
For første gang må han tage ansvar for et andet menneske, og han må derfor gøre op med sin egen barndoms svigt og sin nuværende tilværelse på det kriminelle overdrev.
Fakta om filmen
Udgivelse:
19. september 2006
Genre
Drama
Spilletid: 95 minutter
Credits
Instruktion
Gavin Hood
Skuespillere
Presley Chweneyagae, Terry Petho
Produktion
Scanbox Entertainment








