Taxidermia (2006)
Et bizart, tre-akters familieportræt, der indledes med historien om en depraveret ordonans, som på sin vagtpost langt fra civilisationen mestendels reagerer på sin overordnede løjtnants hundsen ved at drikke hans døtres beskidte badevand og så ellers masturbere på livet løs.
I en uhellig og fatal alliance med løjtnantens svulmende frue får han dog også lige fremynglet en søn, hvis eneste talent – at frådse bagekartofler, gullasch og det der er meget værre - giver ham en karriere og et olympisk mesterskab i hurtigspisning.
I filmens tredje del er den overdimensionerede grovæder (lykkeligvis) pensioneret – og overladt til sin hær af gigantiske katte samt sit afkom, den hemmelighedsfulde konservator Lajos.
Fakta om filmen
Udgivelse:
15. marts 2007
Genre
Drama
Produktionsland
Ungarn
Credits
Instruktion
György Pálfi
Skuespillere
Csaba Czene, Gergely Trócsányi, Piroska Molnár, Adél Stanczel, Marc Bischoff
Produktion
FAFID








