Hollywoodland (2006)

Den 16. juni 1959 dør Superman. Eller rettere: skuespilleren George Reeves. Den populære helt i TV-serien om Superman bliver fundet skudt gennem hovedet, sandsynligvis selvmord. Det er den lille tvivl i ’sandsynligvis’, som privatdetektiven Louis Simo begynder at bore i.

Reeves’ kæreste var en halv time om at rapportere dødsfaldet til politiet, selv om hun holdt fest nede i stueetagen. Og han havde lige fortalt, at han ikke ville gifte sig med hende - hævder Reeves’ mor.
Samtidig kommer Simo på sporet af en af Hollywood velbevarede hemmeligheder, nemlig at Reeves i årevis har været Toni Mannix’ elsker.
Det er hende, der har betalt for huset, for rollen som Superman gav popularitet, men ikke mange penge. Og i baggrunden finder Simo hendes mand, MGM’s berygtede ’fixer’ Eddie Mannix, der både har skabt og knust karrierer.

Nyheder om Hollywoodland