Den nøgne sandhed (2006)
I 1950’erne udgjorde Vince Collins og Lanny Morris USA’s hotteste komikerduo, der med skarpe jokes og en bramfri stil charmerede sig ind på natklubbernes klientel af smukke kvinder og gangstertyper.
Under beskyttelse af mafiabossen Sally San Marco tager de to lystigt for sig af det søde liv, og San Marco sørger for, at de kan få alt.
Men da en smuk ung kvinde findes død i badekarret i duoens hotelsuite, begynder korthuset at styrte sammen.
Begge har de vandtætte alibier, og bliver renset for enhver mistanke, men skandalen ender med, at duoen går i opløsning.
Mange år senere beslutter den unge, ambitiøse journalist Karen O’Connor sig for at afdække mysteriet bag duoens sammenbrud.
Bevæbnet med et million-dollar-tilbud fra et forlag overtaler hun en sky Vince Collins, til at fortælle hele sandheden - også om den nat den unge kvinde døde.
Det går snart op for hende, at duoens anden part, Lanny Morris, på egen hånd er ved at færdiggøre sin version af historien.
Fakta om filmen
International title
Where the Truth Lies
Udgivelse:
19. september 2006
Genre
Drama
Produktionsland
USA
Spilletid: 103 minutter
Credits
Instruktion
Atom Egoyan
Skuespillere
Kevin Bacon, Colin Firth, Alison Lohman
Produktion
Scanbox Entertainment








