Serenity (2005)

Selv i det velordnede samfund, som Alliancen har skabt blandt planeterne, er der småting, der unddrager sig kontrol: Isolerede udposter, kriminel økonomi og en håndfuld mænd i bulede, nedslidte rumskibe, der arbejder i dette grænseland med smugling, røverier og anden illegal trafik.

Denne gang har den tidligere oprørssoldat Mal Reynolds imidlertid fået en ladning ombord, der er farligere, end han anede. Skibets læge, Simon, er på flugt fra Alliancen med sin søster River. Præcis hvorfor, ved Malcolm ikke, men hendes telepatiske evner viser sig flere gange nyttige. Hun rummer imidlertid også en viden, som gør, at Alliancen sætter alle kræfter ind på at finde hende, og evner, som udgør en umiddelbar fare for hele besætningen ombord på rumskibet Serenity.

Tilsammen driver disse trusler kaptajnen til at sætte kursen direkte mod de blodtørstige Reavers, der hærger rummets udkantsområder.

’Serenity’ er baseret på det univers, som instruktøren Joss Whedon selv skabte til TV-serien ’Firefly’.

Nyheder om Serenity