Match Point (No music clearance on trailer) (2005)

Kan man lære en gammel hund nye tricks? Woody Allen har skrevet og instrueret, men spiller ikke selv med i denne måske bedst omtalte film fra Cannes Film Festivalen i år. Filmen distancerer sig på alle planer voldsomt fra, hvad Allen hidtil har beskæftiget sig med. Som en parafrasering over Dostovjevskijs ’Forbrydelse og straf’, er “Match Point” en realistisk og begavet thriller, der udspiller sig i London. Chris Wilton (Jonathan Rhys-Meyers) er en tidligere professionel tennisspiller, der tjener til livets ophold som træner i en tennisklub for det engelske aristokrati. Her falder Chloe (Emily Mortimer) for ham, og hun gør et fremragende parti. Snart har Chris alt - en smuk og rig hustru, en forstående svigerfar, der accepterer de ydmyge kår, han kommer fra, og som sørger for, han får et fantastisk job. Chris’ hverdag er blevet "det gode liv" - designerbolig, dyre middage, årgangsvin, jagt, og ture på landet i weekenden. Kontrasten til alt dette er den tiltrækkende, men meget lidt succesfulde amerikanske skuespillerinde Nola (Johansson), der er kommet til London for at søge lykken, men gør sig mest i kontante afslag fra agenterne. Hun er kæreste med Chloes bror, Tom (Matthew Coode), men der er gnistrende seksuelle spændinger mellem Chris og Nola, og gradvist begynder det rige, behagelige liv at krakelere. Chris beruses og drives langsomt ud i en tilstand, hvor han ikke følger et moralsk kompas, men navigerer efter hvordan bolden lander på tennisbanen. Det bliver filmens lære, at vores skæbne ikke afhænger af, hvorvidt vi er moralske eller amoralske, men ofte afgøres på rent held. Som når bolden strejfer netkanten og matchpointet tilfalder den heldige og ikke nødvendigvis bedste spiller.