Barnet (2005)

20-årige Bruno lever med sin 18-årige kæreste Sonia i den trøstesløse industriby Seraing i det østlige Belgien.

De lever af Sonias understøttelse og Bruno, der nægter at have noget, der bare så meget som minder om et almindeligt arbejde, klarer sig lige netop gennem tilværelsen ved tyverier og anden småkriminalitet.

Omsorg er heller ikke hans stærkeste side, og da Sonia kommer hjem fra hospitalet med deres nyfødte søn, Jimmy, har Bruno fremlejet deres lejlighed.

Nyfødte Jimmy er i Brunos øjne ikke meget andet end en vare, der kan sælges til højest bydende.

Og efter et par indledende tiltag med faderrollen sælger Bruno det ni dage gamle barn til et ulovligt adoptionsforetagende.

Men da Sonia bryder sammen, indser Bruno sin frygtelige fejl og sætter alt ind på at få barnet tilbage.

En mission, der dog ikke bliver så let som Bruno troede, og som leder til en voldsom personlig udvikling for den unge far.

» Pris: 49,00 DKK (+ 0.00,- i fragtomkostninger) - Køb filmen her…

Nyheder om Barnet