Filmanmeldelse af To Verdener

To Verdener (DVD)

Ung kærlighed og store religiøse spørgsmål tørner sammen i Niels Arden Oplevs vellykkede drama.

Med ”Drømmen” blev Niels Arden Oplev kendt og anerkendt som instruktør, og med rette. Med ”To Verdener” tager Oplev fat i et mere jordnært tema, i form af ung kærlighed, der møder stor modstand. Selvom dette tema er blevet gennemtærsket utallige gange, formår ”To Verdener” at tilføre denne genre ny energi, dog ikke uden at vifte med pegefingeren.

”To Verdener” handler om den unge pige Sara, som kommer fra en dybt religiøs familie af Jehovas Vidner. Dette betyder naturligvis at typiske teenage beskæftigelser såsom druk, fester og ikke mindst drenge, er forment hendes liv, som er tilegnet Gud. Men da vi møder Sara i filmen, har hun netop nået den alder, hvor disse fristelser er størst, og hun lister sig da også ud til en fest eller to, og her møder hun den ældre, søde Teis. Teis er som danske drenge er flest: Sød, nede på jorden og meget lidt religiøs, men ikke desto mindre bliver de to hurtigt meget glade for hinanden, og tilsniger sig at se hinanden bag Saras families ryg. Desværre er det kun et spørgsmål om tid, før resten af familien og kirken finder ud hvad der foregår, og Sara bliver tvunget, til at tage stilling til, hvad der betyder mest for hende i sidste ende: Gud og familien eller Teis og kærligheden.

”To Verdener” er meget skabelonskåret hvad angår præmissen for filmen: To ulige forelskede unge, som ikke må få hinanden for omverdenen; Historien er så gammel som ”Romeo og Julie”. Hvad der hæver denne film over mange andre halvhjertede forsøg indenfor denne genre, er først og fremmest det religiøse element, som mildest talt er et uberørt emne herhjemme. De fleste danskere er i bedste fald passive i forhold til deres tro, og derfor forekommer det os noget så fremmed, at religion skal kunne påvirke hvem vi tager med hjem til mor og far, og ligefrem kan stå i vejen for vores valg. ”To Verdener” er til at starte med også forholdsvis nuanceret i dens behandling af denne problemstilling, da Teis’ almindelige forstadsforældre er dybt skeptiske overfor den religiøse Sara, og hvordan hun kan påvirke deres dreng, på samme måde som Saras forældre frygter Teis’ indflydelse. Problematikken driver filmen en stor del af vejen, da den i al dens enkelthed er spændende, i det omfang den fokuserer på Jehovas Vidner og deres praksis og forhold til Gud og hinanden.

Desværre tipper vægten i løbet af filmen over til det formynderiske, hvor vægtningen mellem de to verdener forsvinder, og instruktørens holdning til religion tager over, hvilket er synd. Specielt da hans holdning er skrækkelig mainstream dansk: Religion er noget vi ikke har brug for længere, da vi er så dejlig oplyste og intelligente. Jehovas Vidner fremstilles som ensidige og kolde, hvilket bliver synonymt med deres religion og levevis. Med andre ord bliver man nok engang serveret for en morale, instruktørens, og får ikke lov til at danne sin egen. Dette er yderst trist, da det trækker filmen ned som helhed, da moraliseren i film, er at tale ned til sit publikum.

Alt i alt er ”To Verdener” en udmærket film, specielt genren taget i betragtning. De to unge hovedrolleindehavere gør det rigtig godt, og mestrer det brede følelsesregister, som unge mennesker tumler med til UG: Kejtethed, forelskelse, lykke, vrede og afmagt. Desværre forsøger filmen til sidst at sælge sin morale lidt for ihærdigt, hvilket irriterer, men ikke desto mindre er ”To Verdener” en interessant og velspillet film, som absolut er seværdig.