Filmanmeldelse af The Air I Breathe

The Air I Breathe (DVD)

De ting, vi ikke kan lave om på…er ofte dem, der forandrer os for altid.

Ifølge et gammelt kinesisk ordsprog, skal ethvert individ opleve hver af fire følelser, for at være et helt menneske. Følelserne er Happiness, Pleasure, Sorrow og Love (Lykke, Nydelse, Sorg og Kærlighed). For at sætte billeder, dramatik og gangstere på dette, involverer instruktør Jieho Lee os i et puslespil af tilfældigt sammenstødende skæbner, sommerfugle og pistoler.

Life Is Like A Box Of Chocolates
En synsk gangsterhåndlanger der med fryd forundres over hans pludseligt forsvindende evner (Pleasure), en børshandler der frustreres over sit livs trivialiteter (Happiness), en succesfuld sangerinde med manglende selvstændighed samt et skab fuld af skeletter (Sorrow) og en læge der er håbløst forelsket i en ungdomskæreste der i dag er hans bedste vens kone (Love), er personificeringen af de fire følelser og disses indflydelse på hinanden. Hver af dem har deres egen lille historie, med tilhørende barndomserindringer, og hver af historierne kommer på den ene eller den anden måde hinanden ved. Dette skyldes primært at hver af de fire personers situation, forårsages af byens gangsters (Andy Garcia) indflydelse på deres liv. Børshandleren (Forrest Whitaker) ender spontant i en ubetalelig spillegæld, mens popstjernens (Sarah Michelle Gellar) skæbne overdrages til den selv samme gangster af en manager med en lige så ubetalelig spillegæld. Den synske gangster (Brendan Fraser) er i forvejen glad for at have en god relation til børshandleren, der pudsigt nok varetager hans investeringer, men er også ganske interesseret i en endnu bedre relation til den kønne popstjerne. Sidst har vi lægen (Kevin Bacon), der står lidt på sidelinjen i forhold til de andre personers indflydelse på hinanden, men han tjener egentlig heller ikke andre formål, end at vise billedet af en håbløst forelsket mand, samtidig med at han også lige bruges som en hjørnebrik, når filmen skal rundes af.

En Kvart Film Om Det Hele Menneske
The Air I Breathe vil meget gerne fortælle os om følelser, og disses påvirkning af hinanden. For at sørge for at i det mindste nogle få personer sætter sig til at se den, har man fået implementeret det gamle ordsprogs pointe i et lille gangsterdrama, og drysset det godt med et ret imponerende udvalg af skuespillere. Skuespillere der egentlig gør det ganske godt, i en visuel instruktion der sidder lige i skabet. Kameraføring, klipning og lyssætning klarer det rigtig, og sammen med lyden skal det vise sig at være filmens største (og eneste) kvaliteter. For det viser sig desværre, at være en værre omgang bavl. Den vision instruktør og manuskriptforfatter nok har siddet med i projektets begyndelse, bliver til en sløret omgang pladder, der aldrig vækker hverken følelser eller sympati for historiens personer. Dertil kommer det, at idéen tydeligvis ikke har været tænkt ordentligt igennem, hvilket fører til at Kevin Bacons person (filmens 4 historie) virker tilfældig og for plottet ligegyldig, og lukkes ned uden egentlig at blive afsluttet ordentligt. Vigtigst af alt resulterer det også i en dræbende kedelig, subsistensløs og meningsløs film, der gerne vil en masse (heriblandt at kunne gøre sig som Short Cuts, Traffic og Chaos), uden at kunne noget. Tilbage sidder seeren, efterladt med tanken om at hvis hver af de fire personer filmen handler om, er hele mennesker, er det så ikke bare federe at være Andy Garcia (?).