Filmanmeldelse af Suburban Girl

Suburban Girl (DVD)

En piges guide til jagt og fiskeri, hendes far og det værste hun kunne forestille sig.

Brett Eisenberg er en selvstændig og intellektuel kvinde, på vej mod toppen i et af New Yorks største forlag, mener hun selv. Hendes kæreste har brugt de sidste seks måneder i Europa på egen hånd, og hendes afhængighed af sin far, der helst ikke vil blande sig i noget, fylder mere end hun umiddelbart er klar over. Archie Knox er chefredaktør på et konkurrerende forlag, og i nærheden af 25 år ældre end Brett, men da de to mødes, drages Brett af Archies evne til at læse hende som en åben bog, mens Archie til at starte med nok mest drages, af at Brett bliver spillet af Sarah Michelle Gellar. Bretts hjemvendte kæreste droppes, og stort set uden tøven indleder de to hovedpersoner et fast forhold. Problemerne der næsten er der fra start af, bliver dog hurtigt nogle massive forhindringer. Mens Brett presses på jobbet af en ny chef, render hendes forhold konstant panden mod nye mure, i form af Archies fortid, alderskløften og det faktum at deres forhold tilsyneladende er mest baseret på professionelle sparringspartnerskab og Bretts egen usikkerhed. Dertil kommer detaljer som dødelige sygdomme, alkohol, utroskab og ødelagte familieforhold, der også gør deres for at føje til de besværlige omstændigheder.

Alderskløft, arbejdspres og dådyrøjne
Suburban Girl er baseret på en række noveller, der på et mere intelligent og mindre sexfikseret plan, godt kan sammenlignes en smule med vores egen Nynnes Dagbog. Dog er her på trods af lovning fra coverets genrebeskrivelse, ikke så meget komedie over filmen her. I stedet er her en historie om Bretts usikkerhed, og hendes egen skepsis overfor både sig selv og hendes beslutninger. Meget af tiden går derfor med at vi skal høre om hendes mange overvejelser, mens det kærlighedsforhold filmen gerne vil fortælle om, det meste af tiden ender i arbejdssnak mellem de to involverede. Dialogen heri er på trods af ambitioner om at være intelligent og humoristisk, oftest døsig og uinteressant, og man ender med en kærlighedsfilm, hvor man som seer ikke har meget til overs for hverken hovedpersonerne eller deres forhold til hinanden. I bogform har historien her, helt sikkert involveret læseren meget mere, da meget af indholdet er baseret på hvad der sker inde i hovedet på Brett. I filmform har instruktøren tydeligvis beroet sig alt for meget på, at Sarah Michelle Gellars dådyrøjne nok skal holde os informeret om hendes tanker og følelser. I den sidste ende er der ikke mange tilbage i Suburban Girl’s reelle målgruppe. Man skal ikke se den for humorens skyld, så der røg dem der reagerede på komedie-betegnelsen, man skal heller ikke se den for romancens skyld, da den ganske enkelt fylder for lidt. Men man kan da se den for lidt indspist bogforlægger-snak, en del selvmedlidenhed og en masse bog-citater. Spørgsmålet er så bare, om der er særlig mange med hang til disse, der ikke kan finde de samme elementer i andre og bedre film end Suburban Girl.