Filmanmeldelse af Shopgirl

Shopgirl (DVD)

Steve Martin forsøger at ryste sit image som halvfjollet letvægterkomedie-skuespiller af sig med filmen Shopgirl, som han tilmed selv har produceret og skrevet. Succesen er til at overse.

Filmens præmis er utrolig simpel. Mirabelle, som spilles af Claire Danes, lever et tomt og halvkedeligt liv i storbyen Los Angeles, hvor dagene går med at trille tommelfingre bag skranken i en fin tøjbutik. Det eneste hun har at vende hjem til, er sin fritidshobby som billedkunstner og sin kat. Pludselig bliver hun dog, nærmest ud af den blå luft, bejlet til af to vidt forskellige fyre. Først den kiksede men ivrige Jeremy, og dernæst den rige, men apatiske Ray Porter, som Steve Martin selv portrætterer.

Steve Martin har uden tvivl skulet meget til Sofia Coppolas fremragende ’Lost In Translation’, som ligeledes skildre et bittersødt trekantsdrama, der involverer en meget ældre mand(Steve Martin er næsten dobbelt så gammel som Claire Danes).
Det er da også forholdet mellem Ray og Mirabelle som er i centrum. Ray er stort set kun interesseret i Mirabelles kønne ydre, og han kan ikke rigtig elske hende på grund af hendes socioøkonomiske status, og dertil hørende mangel på raffineret smag og adfærd. Dette forsøger han dog at rette op på, ved at inviterer hende til fine selskaber og købe dyrt tøj til hende. Derudover er han kun interesseret i at være sammen med hende i sin egen lejlighed, som meget symbolsk befinder sig så højt oppe, at de kan kigge ned på hendes bopæl fra hans terrasse. Mirabelle, derimod, er faldet pladask for Ray, men efter at have misforstået deres forhold igennem længere tid, savner hun desperat at føle sin kærlighed blive gengældt, som da hun kortvarigt var sammen med den jævnaldrende Jeremy – selvom han opførte sig som en hormonforstyrret teenager.

Jeremy, som spilles af Jason Schwartzman, fungerer i øvrigt som filmens comic relief, og der skal da nok findes dem som rent faktisk synes at han er sjov og charmerende. Undertegnede havde dog mest lyst til at se ham modtage et par lussinger, og en opfordring til at tage sig sammen. Han tåger rundt igennem hele filmen med en IQ på omkring stuetemperatur, og er ganske enkelt bare irriterende og unaturlig.
Steve Martin klarer sig lige igennem, men man sidder hele tiden med en fornemmelse af, at han aldrig bliver mere end en skrabet udgave af Bill Murray. Hans voice-over i slutningen af filmen er dog så pinlig og klichéfyldt at det næsten er utilgiveligt.
Det er Claire Danes som redder filmen fra helt at være noget makværk. Hun spiller rollen som den ensomme ’girl-next-door’ med stor indlevelse, og gør generelt et hæderligt stykke arbejde.

Det er i bund og grund svært at anbefale ’Shopgirl’, med mindre man har en forkærlighed for melodramatiske og lettere prætentiøse chickflicks. At lægge overdreven følelsesladet strygermusik ind over samtlige af filmens moderat emotionelle scener, er et mindre heldigt valg. Så dybsindig og rørende er filmen heller ikke, Steve Martin, selvom du prøver nok så meget.