Filmanmeldelse af Prince of Persia: The Sands of Time

Prince of Persia: The Sands of Time (DVD)

Endnu en filmatisering af et spil, endnu et flop... eller?

Da den forældreløse Dastan i det sjette århundred bliver indlemmet i den royale, persiske familie af selveste kongen, har han ingen idé om, hvad der venter ham forude. Efter kongen myrdes, falder skylden på den voksne Dastan, men knap er flugten startet, før han opdager et unikt våben, der for evigt kan ændre tidens gang og som højst sandsynligt er grunden til, at hans elskede adoptivfader måtte lade livet.

Der er god grund til øjeblikkeligt at tro, at Prince of Persia af sædvanlige årsager er en actionfilm, der aldrig helt når op på de højder, hvor filmen stadig huskes et par dage efter, man har set den. En af grundene skyldes ikke mindst, at filmen er bygget over det populære videospil, der efterhånden har gjort sig mere eller mindre godt igennem det seneste årti. Men det har instruktør Mike Newell tilsyneladende været opmærksom på, for filmen er ikke kun en god omgang action, den er også en ganske acceptabel filmatisering af et spil, der nærmest har skreget på Hollywood med sine begivenhedsrige eventyr.

Bevares, historien er muligvis ikke dybt intelligent eller hjertevridende, faktisk er den temmelig forudsigelig, men med en blanding af høj aktivitet på skærmen og kvikke dialoger, springer Jake Gyllenhaal rundt i det persiske rige, som man ikke helt kunne have forestillet sig. Han klarer det faktisk ganske godt som vores naive helt, der ikke mindst tynges af sin families øjeblikkelige had efter faderens død, men som også opstiller et udmærket partnerskab med Gemma Arteton, der spiller Tamina, en romantisk flamme med særdeles effektive evner, når fjenden skal nedkæmpes. En fjende, der ledes af Sir Ben Kingsley, som åbenbart ikke helt kan slippe de klichefyldte roller som den forræderiske og nådesløse skurk.

Prince of Persia er ikke en episk fortælling, som for eksempel 300, men filmen har bestemt sine momenter med kampscener, hvor der hoppes rundt på alt og alle, imens den aldrig tager sig selv alt for seriøst. Der er plads til humor, og det passer ganske godt ind i universet, der helt sikkert får sig en efterfølger, når Disney føler tiden atter en gang er inde til at sende den persiske prins ude på nye eventyr.