Filmanmeldelse af No Country for Old Men

No Country for Old Men (DVD)

Coen-brødrene er på banen med en solid og moderne western-thriller, hvor intet er helligt med Javier Bardem i rollen som vaskeægte psykopat.

I Texas’ ødemark går en narkohandel grueligt galt. Der er ingen overlevende, men til gengæld ligger et vognlad heroin og to millioner dollars klar til den hurtigste. Da Llewelyn Moss finder pengene, ser han chancen for at starte et nyt liv som millionær, men hvad han ikke ved er, at han er havnet i et drama, hvor ingen overlever, hvis det står til den dybt forstyrret Anton Chigurh.

Joel og Ethan Coen er et af filmverdens mest berømte søskendepar. Med klassikere som ”Fargo” og ”The Big Lebowski” har de for længst bevist, at de er mere end bare lidt i stand til at sammenstykke film, der griber seeren fra den første scene. ”No Country for Old Men” er ikke anderledes, og med tre Oscar-statuetter i bagagen fra i år, bør filmens kvalitet være slået fast. Det er da heller ikke så underligt, at filmen har modtaget så meget ros verden over. Coen-brødrene leverer et intensivt drama, hvor man aldrig helt ved, hvad der sker. Ingenting er åbenlyst, og selv personerne er så komplekse, at man konstant grubler over, hvad de har i sinde at gøre i hver eneste situation, de bliver sat i. Også visuelt skinner filmen virkelig igennem, og billederne af de enorme øde landskaber skaber en nervepirrende undertone, der lægger op til, at noget må gå galt i det gammeldags samfund, som hverken har midlerne eller evnerne til at følge i fodsporene på store narkohandler og mentalt ustabile mordere.

En af grundene til at virkemidlerne i filmen spiller så godt sammen skyldes, at specielt Javier Bardem, men også Tommy Lee Jones spiller eminent som henholdsvis den psykopatiske morder og den apatiske sherif, der ikke længere har overskuddet til at jagte forbrydere. Javier Bardem leverer en af sine bedste præstationer nogensinde, og han kan uden kvaler tage imod sin Oscar som bedste mandlige birolle. Det er længe siden, at en morder er blevet portrætteret så råt og uden moralske skrupler, og hvor bizart det end lyder, så det er en fornøjelse at se. Det samme gør sig gældende for Tommy Lee Jones, der fremstår som en af lovens håndhævere, men som i virkeligheden har indstillet sig på, at hans tid er ovre. Ligeså snart der er mulighed for det, smutter han over, hvor gærdet er lavest. Dermed ikke sagt, at der ikke er noget at hente hos de andre skuespillere – for det er der skam. Josh Brolin indtager rollen som musen, der bliver jagtet af katten Bardem, og i trekantsdramaet mellem de tre skuespillere får vi et indblik i, hvorfor vi kan blive så fascineret af film, når manuskript, instruktion og det visuelle billede går op i en højere enhed.

Det kan næsten ikke undgås at proklamere denne film som en af Coen-brødrenes bedste bedrifter til dato. Ethvert aspekt, der gør en film god, er blevet samlet og sat sammen uden fejl og mangler. Det er ikke sikkert, at alle vil kunne nyde filmen, og for nogen vil den sikkert være decideret kedelig og langsommelig. Hvis man derimod ikke har noget imod at se, hvordan et mesterværk kan skrues sammen, og hvis man har tålmodighed til at nyde filmen, så skal man gøre sig klar til noget af en oplevelse.