Filmanmeldelse af Knowing

Knowing (DVD)

Nicholas Cage kæmper mod jordens undergang og talkombinationer, der forudsiger katastrofer, men dagens mand bliver han aldrig.

John Koestler forsøger ihærdigt at holde sammen på hans mindre alkoholiske liv, der centrerer sig om hans lille søn Caleb. Da Caleb ved et skolearrangement åbner en tidskapsel med breve fra skolens tidligere elever, åbner han uvidende også døren til et tal-helvede, der ikke giver meget mening, men som skal vise sig at være nøglen til jordens undergang. Nu står John overfor sit livs udfordring; at redde jorden og ikke mindst sin elskede søn.

Instruktøren Alex Proyas har efterhånden instrueret en del anerkendte film, der ikke altid har været de store hits hos anmelderne, men som alligevel har sikret sig en plads i hjerterne hos hans dedikerede fans. Han har tidligere haft fingrene nede i de kringlede film, der ved første øjekast ikke giver helt mening, og med Knowing ændrer han ikke fremgangsmåde. Det er svært at forklare noget som helst af filmen uden at røbe handlingen, men man kan i hvert fald godt forvente, at filmen ikke skrider frem på lige og lettilgængelig vis. Desværre er effekten ikke helt, som man kunne håbe på. I stedet for at virke mystisk bliver filmen i stedet ironisk nok forudsigelig, og det er aldrig svært at gætte, at der om næste hjørne venter en antiklimatisk overraskelse. Til gengæld skal Proyas have ros for en afslutning, der omend mindre forudsigelig, i det mindste ikke passer fuldstændig ind i de typiske Hollywood-klichéer, der kan dræne enhver film for alt liv.

I hovedrollen får vi Nicholas Cage at opleve, der helt sikkert har set bedre dage. Cage virker udbrændt og over-ivrig i sit skuespil, men nu er han heller ikke ligefrem kendt for det seneste årti at have leveret præstationer, der skal huskes langt ud i fremtiden. Derimod lever og ånder han godt for filmens actionpakkede scener, og selvom han måske ikke længere er den store stjerne, som han tidligere har været, så færdes han godt i et miljø, der aldrig bliver alt for stillestående.

Med film som Dark City, The Crow og I, Robot kender Proyas til de krav, der stilles hos hungrende fans, som ikke vil sidde stille med hænderne kedeligt foldet i skødet. Han fortsætter i samme høje tempo som altid, men i farten er det som om, at han mister noget af pusten i selskab med Nicholas Cage. Filmen forbliver aldrig så mystisk, at det vil fange en fuldt og holdent, men den roder til gengæld godt og grundigt rundt i ellers spændende og okkulte emner. Det er en skam, at filmens struktur ikke er på plads, da Proyas ellers ville have leveret en af de mere spændende sci-fi film i nyere tid.