Filmanmeldelse af Fur

Fur (DVD)

Oplev Nicole Kidman indlede en affære med en voldsomt behåret mand i et kunstigt portræt af en fotograf.

Helt i tråd med en af tidens hotteste trends i Hollywood, er instruktør Steven Shainberg’s nyeste film et såkaldt biopic, altså en film som dramatiserer en virkelig persons liv. I dette tilfælde er det den berømte fotograf Diane Arbus, der får sit liv udødeliggjort yderligere, ved at blive portrætteret i en film. Dog har Steven Shainberg åbenbart ment, at Diane Arbus’s liv ikke sig selv var interessant nok, så han blander de faktiske forhold med en række opdigtede begivenheder, således at Fur bliver til et imaginært portræt, i stedet for bare at være et portræt.

Historien starter med at Diane blot er assistent for sin mand, der har en succesfuld karriere som modebladsfotograf. Hendes liv er komfortabelt, men afskåret fra omverdenen og en anelse kedeligt. Dette ændrer sig dog da der dukker en ny og mystisk overbo op i lejlighedskomplekset. Den nye overbo bærer en maske og holder sig meget for sig selv, hvilket pirrer Diane’s interesse i en sådan grad, at hun ikke kan holde sig fra at opsøge denne spændende og underlige person. Under påskud af at ville starte som fotograf, overtaler Diane sin mand til at låne hende et kamera, så hun kan fotograferer naboerne. Da hun endelig møder sin overbo, venter der dog noget af en overraskelse. Vedkommende hedder Lionel, og er dækket af hår fra top til tå. Dette bliver kun starten på Dianes fascination af det anderledes og underlige, hvilket da også var genstand for den virkelige Diane Arbus’s interesse.

Med mødet mellem misfostret Lionel og den smukke Diane, forsøger Fur at beskrive Dianes forhold til alt det skæve, underlige og afvigende som man finder i periferien af samfundet. Dog fungerer kærlighedshistorien mellem Diane og Lionel alt for akavet og påklistret, til at man rigtig kan tage den seriøst. Tankerne ledes kraftigt hen på Disney’s Skønheden og Udyret , og det virker alt for ofte mere komisk end oprigtigt og romantisk.

Jeg er personligt glad for at jeg så denne film på DVD, og ikke i en biograf. Jeg tvivler på at det ville have været muligt ikke at fnise højlydt eller spytte cola ud over personen på sæden foran, når en følelsesladet scene viser en dødsens alvorlig Nicole Kidman, med stor ømhed, kærtegne en mand som faktisk bare står i et Chewbacca kostume.
Det er lidt synd, for Fur havde faktisk potentiale til at være et rigtig flot og anderledes portræt, men det fjollede kærlighedstema fylder en stor del af filmen, og burde slet ikke have været der.

I 1980 viste David Lynch med Elefantmanden at det sagtens kan lade sig gøre at skabe et rørende, smukt og medrivende drama om dét smukke indre der kan eksisterer, på trods af at være indkapslet i en afskyelig skal. Fur benytter mange af de samme virkemidler som denne klassiker, og resultatet er en glimrende melankolsk og lidt uhyggelig stemning, i scenerne frem til den ret uheldige kærlighedshistorie fuldstændig tager over. Det er derfor lige ved og næsten for Fur, som sagtens kan nydes for sin fine atmosfære og gode skuespilspræstationer, men snubler på målstregen ved at lade det imaginære portræt blive for imaginært.