Filmanmeldelse af Flawless

Flawless (DVD)

Michael Caine har planen, Demi Moore har motivet. London har Lon Di, og Lon Di har diamanterne.

Laura Quinn (Demi Moore) er i starten af 60’erne forretningsforhandler for verdenens største diamantleverandør Lon Di. Hun er en ildsjæl der har brugt de sidste 15 år på at kæmpe sig op gennem rækkerne, på et marked der allerede dengang var plaget af politiske konflikter og hadet af utallige modstandere. Da hendes tid til forfremmelse, endelig ser ud til at være oprunden, forbigås hun endnu en gang til fordel for en mandlig kollega. Stædig og engageret som hun er, hænger hun stadig i, og da et stort og for firmaet givtigt samarbejde, synger på sidste vers, får hun med snilde reddet firmaet, fra et kæmpemæssigt økonomisk tab. Men hendes snilde taler til alle andre end hendes egen fordel, for netop på grund af hendes manglende stilling i ledelsen (den hun til at starte med, blev snydt for), ser Lon Di sig nødsaget til afskedige hende, fordi at hun ved for meget. Her kommer den aldrende og meget sympatiske pedel Mr. Hobbs (Michael Caine) ind i billedet. Mr. Hobbs har nemlig set muligheden for at supplere sin meget sparsomme pension op, med et listigt diamantkup. Planen er allerede lagt, og Lauras rolle heri består i erhvervelsen af en nedskrevet kode. Lauras hævntørst er større end hendes trang til afvise Mr. Hobbs, og få nætter efter er Mr. Hobbs på rov i Lon Di’s boks. Skandalen er gigantisk. Firmaet er på den anden ende. Forsikringsagenter kommer susende og kaster mistænksomme blikke i alle retninger, og midt i det hele står en nervøs, overrumplet og meget chokeret Laura Quinn. For hvor ligger mistanken, hvor er rovet, er hendes egne motiver stadig den eneste drivkraft bag kuppet og ikke mindst; hvad forsvandt der egentlig fra boksen den aften?

Fejlfri gendannelse af 60’ernes London
Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at en film om en listetyv i pensionsalderen i 60’ernes London og med en god håndfuld politiske konflikter i baggrunden, ikke just lyder som 104 minutters spændende underholdning på stolekanten. Men gud ske lov har man lov til at tage fejl. Flawless kan nu sagtens ses i mere behagelig stillinger end siddende på stolekanten, men underholdningsmomentet heri er ikke til at tage fejl af. Historien rummer selvfølgelig også mere end hvad både coverets og undertegnedes resumé indeholder, og Flawless ender faktisk med at levere en god håndfuld positive overraskelser. Michael Caine i rollen som sympatisk pedel er selvfølgelig en god start, for der findes næppe en engelsk skuespiller der rummer så meget morfaragtig venlighed. Demi Moore klarer sig egentlig også ganske overbevisende, måske på grund af de meget irriterende ting som hendes rolle foretager sig, mens mistanken øges om ørene på hende, men disse er en vigtig del af hendes rolle, og når vi andre i en sådan grad kan irriteres over Laura Quinns paranoide inkompetence, så må det jo betyde at Demi Moore leverer varen. Historiens udvikling er selvfølgelig filmens bedst fungerende faktor, men på samme høje plan finder vi genskabelsen af 60’ernes London, der med både omgivelser, beklædning, musik og folks adfærd virkelig er troværdig. Instruktion er stilsikker, men også uden de store armbevægelser, hvilket egentlig fungerer fint med filmens eget tempo. Vi snakker hverken om dristige kup i stil Lokkeduen eller plottwist på højde med The Usual Suspects, men mindre kan også gøre det, og Flawless skal nok levere en god aften, til dem der ønsker en god historie, uden at den fortælles med rygende pistoler og MTV-klipning.