Filmanmeldelse af Extras

Extras (DVD)

Folkene bag den populære serie ’The Office’ er tilbage med en rablende og kulsort serie om de to dagdrømmende statister Andy og Maggie, der gang efter gang desperat prøver at blive mere end endnu nogle tilfældige personer i baggrunden af en fil

Andy og Maggie er venner og samtidig statister. De har det tilfælles, at de aldrig får tildelt en replik på trods af deres ihærdige forsøg. Andys fiaskoer kan tildeles hans agent, som ærlig talt ikke prøver på at få Andy til auditions. Maggies fiaskoer skyldes derimod hende selv. Hun leder desperat med lys og lygte for at finde sig en ordentlig mand og kæreste, og disse eskapader starter som regel på settet til den film, hun medvirker i. Det er sjældent en god kombination, og i denne serie er det bestemt ikke en undtagelse.

Lige præcis evnen til at skabe disse pinlige situationer og i det hele taget opbygningen af henholdsvis Andy og Maggie er seriens stærke punkt. Man kan heller ikke forvente andet, når mændene bag serien også står bag ’The Office’. Faktisk er det Ricky Gervais, producent af føromtalte serie, som spiller Andy og dette gør han til topkarakter. Hans mimik, holdning og skuespil er perfekt til rollen som den uforbederlige statist, og man kan ikke lade være med at sidde flad af grin hver gang han roder sig ud i en fuldstændig uoprettelig situation, som da han fx lader en katolsk kvinde tro, at han er troende lige indtil en præst får Andy til at indrømme, at han har udgivet sig for at være katolik kun for at komme i trussen på kvinden. Det er så pinligt, og vigtigst af alt, troværdigt og realistisk at man gemmer sit hoved i hænderne af ren skam. Derudover har Ricky Gervais et perfekt kvindeligt modstykke i hans medskuespillerinde Ashley Jensen, som spiller Maggie, og som mest af alt minder om en engelsk udgave af Nynne. Et fænomenalt par på skærmen, der bringer grin efter grin efter grin frem.

Desværre for serien kører det hele ikke på skinner. Til tider kan afsnittene godt føles lidt langtrukne på trods af de almindelige 30 minutters varighed for et afsnit. Specielt hvis man ikke er den største fan af engelsk humor. Dette er både seriens stærke punkt samt akilleshæl. Det kan virke som en hel kamp at komme igennem afsnittene, specielt da hvert afsnit er bygget op omkring den samme model, men med forskelligt indhold. Dette bliver dog opvejet af de gæstestjerner der er med i hvert afsnit. Her ses bl.a. Ben Stiller, Samuel L. Jackson og Kate Winslet, og her skal det siges, at Kate Winslet formår at spille en af hendes bedste roller til dato, som skuespillerinden der er på en desperat jagt efter en Oscar-statuette, og derfor påtager sig rollen som nonnen, der oplever Holocaust på tætteste hold, for ”Holocaust er vejen til en Oscar – bare se på Schindlers Liste”, som hun selv siger. Det er hysterisk underholdende.

Af ekstramateriale er der, hvad man plejer at se. Men derudover er der bl.a. en featurette kaldt ’Finding Leo’ – et forgæves forsøg fra Ricky Gervais på at komme i kontakt med Leonardo DiCaprio til en rolle, som Jude Law sprang fra i sidste minut. Finurligt, men ganske sjovt.

Hvis du allerede kender til den britiske form for humor, og fx kan lide The Catherine Tate Show, så er denne serie et sikkert hit. Den følger samme slags humor, og det er bestemt ganske interessant og ufatteligt underholdende til tider. Hvis man derimod ikke bryder sig om denne slags humor, så behøver man hverken investere penge eller tid i denne serie – det vil simpelthen bare være spild.