Filmanmeldelse af Deroute

Deroute (DVD)

Søren Fauli tager et satirisk kig på sig selv, reklamebranchen og dansk film.

Hvis du ikke kender navnet og kultfænomenet ”Søren Fauli”, så har du ikke set film og TV de sidste mange år. Hans humoristiske film om punkkulturen fra 1993, ”De Skrigende Halse”, har for længst opnået kultstatus, og et par andre selvironiske projekter fulgte i kølvandet. Den dag i dag er Søren Fauli mest kendt for sit arbejde med reklamer, hvor han de sidste mange år har stået både foran og bag kameraet, og det er denne rejse, fra punk til penge, som Søren Fauli selv kigger efter i sømmene i ”Deroute”.

I ”Deroute” møder vi Søren Fauli imens han arbejder hårdt på endnu en kunstfilm, som knap nok kan finansieres, og endnu mindre sandsynligt indtjene penge til den ludfattige kunstner Søren Fauli. Hvad gør man så, når man bliver træt af producere, som alligevel vil ændre alt ved ens filmprojekt, og man ikke har råd til et nyt køkken til konen, eller en ny Apple computer til sig selv? Man takker ja til at lave reklamefilm, som giver 400.000 kr. stykket, og så prøver man at fortrænge alt om kunst, budskaber og gamle venner, til fordel for MUMS slik-reklamer (læs: Toms) og Caffè Latte maskiner. Men før eller siden indhenter vennerne, samvittigheden og ikke mindst den kunstneriske stolthed brandet ”Søren Fauli”, og nedturen begynder, og den går langt hurtigere end opturen!

Hvert af de seks afsnit af miniserien, som blev vist på DR2 for kort tid siden, starter ud med en noget uoverbevisende besked om, at dette alt sammen er fiktion. Hvis man til gengæld kender lidt til Søren Faulis karriere, så genkender man hurtigt de firmaer, som virkelighedens Søren Fauli også har samarbejdet med, blandt de mildt parodierede navne MegaByg (XL Byg), MUMS (Toms) og Lavpunkt (Punkt 1). Der er absolut intet overladt til fantasien, når Søren ligger i et Mariehønekostume og griner fjoget, i reklamen for Chokolademariehøner fra MUMS, hvilket også gælder for resten af serien. Dette er satire for fuld udblæsning, og Søren Fauli jonglerer med største lethed rundt, med en rolleliste bestående af de største instruktører og skuespillere i Danmark, som uhøjtideligt spiller karikerede versioner af sig selv, så man ikke kan andet end at trække på smilebåndet. Fauli forstår virkelig at skabe nogle ærketyper, som er både genkendelige og ikke mindst fantastisk morsomme, som fx en overspillende ”Christian (Casper) Christensen”, som raser ud på Fauli, på en offentlig restaurant, for hans Paparazzi (Se og Hør) reklamer, på en så selvfed måde, som kun Casper kan.

”Deroutes” største styrke som serie, er desværre også seriens største svaghed: Seriens koncept med at gå bagom de kendtes liv, og gøre det på en satirisk eller komisk måde, er ikke længere ny eller frisk, ikke engang i dansk TV. Man kan ikke se ”Deroute” og undgå at tænke på ”Klovn”-serien, hvor humoren er langt lavere og latrinær, men desværre også har lettere ved at fremkalde grin og (pinlige)gys, end ”Deroute”. Satiren i ”Deroute” føles simpelthen for tyk, og det er oftest de steder, hvor Fauli forsøger, at underspille humoren, at serien bliver mest underholdende. Til gengæld er seriens tema, om en kunstners balancegang på kanten mellem kunst og kommercialisme dybt underholdende. En film du får mest ud af, hvis du er filmnørd, Søren Fauli fan, eller elsker tragi-komiske historier, hvor Janteloven i sidste ende vinder.