Filmanmeldelse af Babylon A.D.

Babylon A.D. (DVD)

Vin Diesel skal redde verdenen og den smukke pige, men uden indhold og historie duer helten ikke.

Toorop, en ubarmhjertig lejesoldat, har trukket sig tilbage til det voldsramte Serbien i en fremtidig verden, der for længst har mistet sin glans. Det er dog ikke alle, der har glemt Toorops egenskaber, og da han en dag får en noget anderledes mission, hvor han skal transportere den unge kvinde Aurora, starter en farlig og nådeløs rejse igennem det kolde Rusland, over Beringstrædet og ind i USA for at redde kvindens liv og måske endda hele menneskeheden.

Babylon AD er baseret på bogen Babylon Babies, og man skal ikke lang tid ind i filmen, før man ville ønske, at man sad med bogen i stedet for filmatiseringen. Filmen er nemlig en klassisk opvisning i, hvordan en typisk spændende historie kan gå fuldstændig tabt i overgangen til det store lærred. Instruktøren Matthieu Kassovitz prøver ellers ihærdigt at opsætte den ene imponerende scene efter den anden, og det lykkedes da også flere gange. Eksplosioner i slowmotion og ellers kedelige scener bliver hurtigt piftet op med en alternativ action-fyldt vinkel, og flotte landskaber skaber grobund for et visuelt overflødighedshorn, men må man indrømme, at det overhovedet ikke hjælper på filmens forløb, når vigtigheden omkring selve plottet skal fortælles.

Historien, der i virkeligheden skal bære denne film i kraft af dens vigtighed, flyder fuldstændig i baggrunden og løse ender bliver aldrig rigtig forbundet. I stedet sidder man tilbage med en tom følelse af, at man er blevet bombarderet med halvanden times nonstop action, der absolut intet budskab har. Dette bliver kun understreget af scener, der tilsyneladende bliver placeret tilfældigt rundt omkring i filmen uden en synderlig eftertanke og kontingens. Hvorfor skal vi se filmens tre primære roller sidde i et telt og være de bedste venner, når de indtil da knap nok har udvekslet et venligt ord? Det er situationer som denne, der hurtigt får filmen til at kuldsejle.

Det hjælper heller ikke, at Vin Diesel som sædvanlig klarer sig på sine maskuline attributter og en stemme, der kun kan høres i klichefyldte actionfilm. Her er ingen fine skuespillerevner, men derimod et muskelbundt, der ihærdigt prøver at gøre sig i rollen som en lejesoldat, men som i sidste ende står tilbage som intetsigende og flad. Det samme gælder den ellers kønne Mélanie Thierry, der ses i rollen som Aurora. Hun har ikke meget at sige i filmen, og det er måske en god idé. Ligesom Diesel formår hun aldrig at komme udover skærmen og skabe en kemi med seeren såvel som med sine medskuespillere. Heldigvis kan man altid regne med Gérard Depardieu som gangsterboss med en ufattelig komisk og stor tud, men det redder desværre ikke en hel film.

Da Matthieu Kassovitz sidste år var ude offentligt og kritisere denne film, var der stor enighed om, at det var et helt forkert og ikke mindst arrogant træk af instruktøren at kritisere sin egen film, men det står efterhånden klart, at Kassovitz måske havde en legitim grund til at være oprevet. Filmen virker langtfra færdig med enorme huller, der ødelægger ens oplevelse alt for hurtigt, og selvom der bliver lagt op til en visuel oplevelse, så forbliver den desværre på idé-stadiet, da stort set alle aspekter af filmen punkteres med en uholdbar opbygning af narratologien, der destruerer alt i sin vej.