Filmanmeldelse af Traitor

Traitor (BR)

Islam, terror og krig bliver alle sat under luppen i dette langsommelige drama, der ellers har meget på hjertet.

Samir Horn har tidligere været en del af Special Forces i USA, men hans muslimske baggrund har nu bragt ham til Mellemøsten, hvor han sælger sprængstoffer til terrorister. Han passer dog langtfra på det stereotypiske billede, som mange har af fanatikere. Han er derimod kølig, rolig og temmelig intelligent. Men alt lader ikke til at være, som det ellers ser ud til, og da folk dør i angreb med Samirs sprængstoffer, der ellers kun skulle ramme tomme bygninger, sættes Samirs tro på en hård prøve. Samtidig lurer agenten Roy Clayton i baggrunden i jagten på Samir, men hvem jager egentligt hvem?

Med den voksende konflikt i Mellemøsten stiger produktionen af film, hvor terror og fanatisme er det centrale emne. Oftest vises det hele ud fra en vestlig vinkel, hvor islam afbilledes som en fordømmende religion, der ikke har andet tilovers for den vestlige verden end en hel hær af terrorister, som bare venter på den gyldne mulighed, hvor de kan hyldes som martyrer. Netop dette prøver Traitor at gøre op med, men linjen mellem kedsomhed og oplysning af et overset emne er hårfin, og mere end én gang må publikum se sig trukket igennem et drama, der forvilder sig i sit eget budskab. Det er altid svært, når en film skal kredse om religion, og denne film er ikke en undtagelse. Desværre kommer det til udtryk i scener, hvor det hele bliver lidt for behagesygt. Samirs figur bliver alt for opslugt i filmens portræt af religionens vigtighed, og selvom det er ment med en god hensigt, der skal vise en alvorlig side af et mindst ligeså alvorligt emne, så ender der lidt for mange dråber i glasset, så det til sidst flyder over.

Dette skyldes til dels også Don Cheadles præstation som Samir Horn. På den ene side kan han kun roses for at påtage sig en rolle, hvor han virkelig formår at kommunikere budskabet, men på den anden side virker han næsten fuldstændig apatisk. Det er nærmest et paradoks, men der mangler en glidende overgang en gang imellem, der ellers ville have fuldendt Cheadles optræden. Til gengæld klarer Guy Pearce sig ganske godt som Roy Clayton uden dog at skinne helt igennem. Der er langt op til det skuespil han leverede i blandt andet Memento, men han falder ikke fuldstændig igennem, hvilket er det vigtigste.

Det er en bizar fornøjelse at se kampen mellem den vestlige verden og terror ud fra et muslimsk synspunkt. Forandring fryder, men filmen har så meget på hjerte, at det næsten bliver for meget. Balancen mellem et gennemført drama og et middelmådigt drama blandet med action er ikke helt fundet, hvilket resulterer i en film, der kæmper med næb og klør for at give os noget at tænke over, men som samtidig lander direkte ned i klichefyldte Hollywood-film, der i sig selv er alt for forudsigelige og i længden ligegyldige. Traitor skiller sig ud med ikke at være ligegyldig, men selvom budskabet er forstået, er succesen ikke i hus.