Filmanmeldelse af In the name of the King

In the name of the King (BR)

Uwe Boll vender desværre tilbage med endnu en filmatisering af et videospil, og resultatet er ikke til at tage fejl af – Boll må være Hollywoods dårligste instruktør.

Farmer er en landmand, der lever sit liv i ro og mag med sin kone og søn, men da den onde Gallian tvinger Farmer i krig, må han forlade sit hjem og drage ud på en rejse med flere allierede for at redde sin kone og ikke mindst hele kongeriget. Krigen viser sig dog at blive langt værre end som så, da Gallian har taget magten over de hadske Krug, der under Gallians magt ikke lever for andet end mord, vold og drabelige kampe.

Uwe Boll må være en af Hollywoods mest forhadte instruktører, hvis han da ikke er den mest forhadte allerede. Dette skyldes ikke mindst alle hans filmatiseringer af diverse videospil, der kendetegnes ved aldrig at nå ud i biograferne, men som derimod ryger direkte ud på DVD, og In the Name of the King er da heller ikke anderledes. Her viser Boll virkelig sine evner frem indenfor elendig instruktion, og filmen når ikke mange minutter ind i historien, før man ruller med øjnene og indser, at man her står overfor en forfærdelig og nærmest latterlig version af ”Ringenes Herre”, hvor den eneste forskel er, at Bolls film bygger på et videospil. Historien hakker sig fremad med en uinspirerende dialog, og filmen er præget af dårlige scener og ikke mindst klipninger, der hopper frem og tilbage mellem ligegyldige situationer. Tilbage står man med monstrene, der går under navnet Krug, som mest af alt ligner noget, der er hoppet ud af en udklædningsbutik. Der er ingen frygt at spore, selvom filmen prøver at være både barbarisk og grotesk, da alle effekter udebliver, og tilbage står man med en meget bitter smag i munden.

Boll kan dog ikke tage hele æren for filmens latterlige fremførelse. Her kan man nemlig også skule til skuespillerne, som overraskende nok tæller stjerner som Jason Statham og Ray Liotta. Hvorfor de nogensinde har sagt ja til at være med i denne film, er et stort mysterium. De burde have tjekket Bolls baggrund og ikke mindst den latterliggørelse, han står overfor i både Hollywood og fra seerskaren og set store advarselslamper blinke. Dette har åbenbart ikke været tilfældet, og ens respekt for samtlige skuespillere i denne film stiger langtfra efter filmens alt for lange spilletid.

Der burde være en lov i Hollywood, som forbyder instruktører at lave film, når deres værker gang på gang bliver hugget ned af både publikum og kritikere. Hvordan denne film nogensinde har kunne klare sig hele vejen frem til en udgivelse på Blu-ray er et stort under, da der hverken er holdbar historie, instruktion eller noget som helst andet indhold i den. De lidt over to timer, som filmen varer, føles som flere døgns pinsel, og det bliver endnu en gang slået noget så grueligt fast, at Uwe Boll simpelthen ikke lærer af sine fejl. Det er ikke uden grund, at der er startet en underskriftindsamling mod ham, og med denne udgivelse har den indsamling netop fået undertegnets underskrift - værre bliver det simpelthen ikke.