Filmanmeldelse af Det Gyldne Kompas

Det Gyldne Kompas (BR)

Endnu en film blander sig i mængden med alle de andre eventyrfilm, men det bliver sværere og sværere at skille sig ud, når man ikke formår at levere en ordentlig kvalitet.

Den unge pige Lyra bor på skolen Jordan sammen med sin bedste ven Roger. De er helt almindelige børn, bortset fra, at den verden de bor i deles sammen med daimoner – dyr der følger hvert deres menneske igennem tykt og tyndt, og som anses for at være menneskers sjæle. Da den mystiske kvinde Marisa Coulter gør sin entre på Jordan, ændrer Lyras verden sig dog drastisk, og snart befinder hun sig på en tur til Norden, hvor hele hendes verden bliver vendt op og ned.

Filmen er baseret på Philip Pullmans roste bog ”Northern Lights”, og det er da ikke så mærkeligt, at endnu en bogserie bliver filmatiseret, specielt ikke når man tænker på, hvor populær eventyr- og fantasy-genren er i øjeblikket. Derfor er det også en hård kamp ”Det Gyldne Kompas” kæmper, når den skal placere sig midt på et filmmarked, der allerede virker lidt overmættet, og det hjælper bestemt ikke filmen på vej, at den har svært ved at finde fodfæste, når den kæmper om at være en film for børn samtidig med, at historien til tider er så kompliceret, at voksne højst sandsynligt er de eneste, som får noget ud af handlingen.

Til gengæld bringer ”Det Gyldne Kompas” et ordentligt katalog af farverige scener med sig, som kun bliver bedre på Blu-Ray. Der er masser af imponerende og overdådige scener for eventyrlystne filmfans, og hvis man bliver tabt bag en vogn af handlingen, så er det altid dejligt at kunne overlade sig selv til billeder, som oftest taler for sig selv. Der er ingen tvivl om, at specielt de små bliver helt forgabte i de computeranimerede dyr, og selvom nogle af scenerne fungerer bedre end andre, så er det stadig beundringsværdigt, hvor realistiske isbjørnene tager sig ud, når der – uden at røbe for meget – bliver spillet op til en af filmens helt store kampe.

Mindre imponerende er det dog med skuespillet på trods af utallige store navne. Nicole Kidman falder i rollen som Marisa Coulter fuldstændig igennem, og selvom hun i starten tager sig godt ud som den gådefulde kvinde, så vakler hendes præstation jo mere filmen skrider frem. Til gengæld klarer Daniel Craig sin forholdsvis lille rolle ganske overbevisende, men det er slet ikke nok til at stjæle rampelyset fra den dengang kun 12-årige Dakota Blue Richards, som har hovedrollen. At en så ung pige kan overskygge så velkendte navne i den grad, som hun gør, er ufatteligt. Èn ting er i hvert fald sikkert; hun har ikke fået sin sidste hovedrolle i Hollywood.

Det er en skam, at ”Det Gyldne Kompas” ikke helt kan finde ud af, om den skal være en voksenfilm eller en børnefilm. Der bliver blandet godt og grundigt med elementer fra begge genrer, og selvom filmen jo vel nok mest ligger til børnene, så er handlingen simpelthen for skarp til tider. Der er en alvorlig tone, som sikkert vil tiltale ældre børn, og det er måske også dem der sigtes efter, men arbejdet er desværre udført for dårligt til, at filmens sande ansigt skinner ordentligt igennem. Ikke desto mindre er bunden lagt for en solid serie, der nok skal bringe pengene ind, og hvis folkene bag filmen formår at samle hele puslespillet med handling, gode præstationer fra skuespillerne og et gennemført univers, så er der bestemt noget at glæde sig til for eventyrfans i fremtiden.