Filmanmeldelse af Sex and the City: The Movie

Sex and the City: The Movie (BIO)

De fire New York-tøser vender tilbage i stor stil og serien er lige pludselig blevet genoplivet med et afsnit på godt over to timer.

Medmindre man har gemt sig i en hule siden 1998, har man ikke kunne undgå at lægge mærke til en TV-serie, der kørte igennem seks sæsoner med fire kvinder, som hver især ledte efter kærlighed og succes i New York. Serien er selvfølgelig ”Sex and the City”, og nu er dens åndelige efterfølger udkommet i form af en biograffilm med alle de originale skuespillere. Der er lagt op til masser af drama, kærlighed og ikke mindst kvinde-fnidder i velkendt form.

Det kan ligeså godt siges med det samme; hvis du ikke bryder dig om ”Sex and the City”, så kan du ligeså godt droppe filmen og at læse denne anmeldelse. Hverken på rollelisten eller bag kameraet er der skiftet ud i personer, og det sætter sit præg på filmen. Instruktøren er Michael Patrick King, og han er en ekstrem erfaren herre fra serien, hvilket hjælper filmen til at ramme lige præcis den stemning, som man kender fra netop serien. Dialogerne er som håndplukket ud af serien og ærlig talt er der ikke meget nyt under solen. Om det er godt eller dårligt, er op til en selv at bestemme, men hvis man allerede er fan af serien, så er det helt sikkert, at man vil nyde filmen. Udover den velkendte dialog, som i øvrigt for det meste er fyldt med god kemi blandt de fire skuespillerinder, så er der også fyldt op med underholdende øjeblikke, og selv fyrene vil ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet, når Charlotte kommer ud for en ekstrem uheldig – og mindre lækker – situation i Mexico.

Desværre er denne velkendte stemning til dels filmens hæmsko. Filmen føles som et meget langt afsnit af TV-serien, specielt fordi handlingen ikke kører i høj fart hele tiden. Flere gange siver luften ud af ballonen og tempoet bliver sinket gevaldigt, fordi der ikke er nok fyld til over to timers film. Heldigvis kan fire skuespillerinder ofte hjælpe på dette med humor og særdeles sjove kommentarer, og ikke mindst Kim Cattrall er i hovedsædet med sin sex-besatte person Samantha. Hun har op til flere kommentarer, hvor man nærmest tuder af grin, og Sarah Jessica Parker får faktisk lov til endelig at stå i baggrunden til en forandring, som er mere end velkommen.

Det er ikke den store revolution, man er vidne til med denne film. Faktisk er der slet ingen fremgang eller forskel på TV-serien og biograf-filmen, hvilket ærlig talt er lidt skuffende. Men så igen, hvad kan man forvente? I flere år har folk sukket efter denne serie, fordi den blev stoppet, og nu er der endelig kommet mere, endda med udsigt til en eventuel efterfølger. Skuespillerne er de samme og leverer det samme arbejde, som de gjorde for år tilbage, og det samme gør folkene bag filmen. Kvaliteten er hverken blevet bedre eller dårligere, og for fans kan det ikke blive mere indbydende. Hvis man derimod aldrig har forstået den opmærksomhed, som serien har fået, så er der heller ikke den store chance for, at denne film indtager pladsen som bedste film i år. Med det sagt så er undertegnede stadig glad for ”Sex and the City”, og at se Kim Cattrall tilbage i sit vanlige jeg – dét hiver lige filmen en karakter op.