Filmanmeldelse af Jumper

Jumper (BIO)

David Rice (Hayden Christensen) falder ved et uheld gennem isen på en sø som teenager. Lige som han er ved at drukne vågner han i næste nu på et bibliotek! Det som reddede hans liv, var første møde med evner, der senere truer ham på livet.

David finder langsomt ud af, at han er i stand til, at teleportere sig fra sted til sted. Da hans mor har haft forladt ham da han var 5 og hans far er fordrukken og ikke just et ikon for mønsterfædre flygter David derfor hjemmefra.

Han finder hurtigt ud af at hans evner kan gøre ham rig på rekordtid. Legende let bliver han bankrøver uden overhovedet at ha' brudt en eneste dør op. Han rejser verden rundt ved at zappe sig fra sted til sted. Han lever livet. Om morgenen spiser han morgenmad på toppen af Sfinxen og aftenen scorer han smukke damer i London.

På trods af de verdensomspændende eventyr David oplever, savner han Millie (Rachel Bilson), sin første og største kærlighed. Han vil gerne vise hende den verden hun altid har drømt om at se.

Hvad David ikke ved er, at der blandt os uindviede udspiller sig en krig mellem såkaldte Jumpere og Paladinere og måske altid har gjort det. Jumperne på den ene side er folk som David, der er i stand til at teleportere sig selv fra sted til sted. Paladinere er en religiøs organisation, der vil Jumperne til livs, da kun Gud bør ha' den slags evner.

Griffin (Jamie Bell), en anden Jumper, er blevet opmærksom på David. Griffin advarer David om at involvere andre og fortæller om krigen mod paladinerne.

Paladinerne er anført af Roland (en hvidhåret Samuel L. Jackson). Han har jagtet David længe og finder naturligvis ud af at han skyder genvej til David ved at finde Millie.

Jumper er lækkert lavet. Ingen tvivl om det. Det må ha' været sin udfordring både instruktion- og klippeteknisk, at udtænke de mange actionsekvenser. Instruktøren, Doug Liman, er heller ikke helt ueffen hvad angår actionfilm. Han har blandt andet haft fingrene i Bourne-trilogien og Mr. og Ms. Smith.

Men andet end en flot actionfilm bliver det aldrig. Hayden Christensen kunne snildt være lidt mere flabet for at give ham lidt kant, i stedet er han som David en blød mellemting. Hans sidekick Jamie Bell er der lidt mere spark i, men heller ikke nok til at gøre filmen sjovt for alvor. Der er lagt op til en rutsjetur af en spændingsfyldt film, men har du set traileren har du set det bedste.