Filmanmeldelse af Gomorra

Gomorra (BIO)

En barsk skildring af virkelighedens Carmorra-mafia i Italien; Gomorra rejser sig og spreder Hollywoods glamour for alle vinde!

Det første man skal gøre sig klar på, hvis man vælger at gå ind og se "Gomorra" er, at det ikke er nogen Hollywood-forestilling man bliver vidne til. Når man først hører at filmen handler om den frygtede Carmorra-mafia kunne man måske godt, selvom at filmen er italiensk, forestille sig at der er tale om et spændende krimi-drama i stil med Hollywoods forestillinger som f eks "Casino". Men "Gomorra" er slet ikke den type film. I stedet for Hollywoods "glamour" lægger den sig mere troværdigt op ad en barsk skildring af virkeligheden.

Den følger en række forskellige personer, der ikke umiddelbart har noget tilfælles med hinanden, og selvom at dialogen til tider ikke er særlig spændende eller informerende, fortæller billederne tydeligt, hvor vi befinder os. I et miljø der ikke er omfattet af moderne rettigheder og sikkerhed. Det er, som et bandemedlem tydeligt beskriver det på et tidspunkt langt inde i filmen, en krig der foregår mellem rivaliserende partnere og krigen omfatter narko, våben og vold, og kan man ikke hjælpe til, hvor det er behøvet, kan man ligeså godt dø. De få gange man ser politiet indblandet i de filmiske hændelser står det også klart, at deres magt er stærkt begrænset i filmens landskaber der præges af ødemark, udtømte og nedslidte boligkomplekser og triste fabriksomgivelser. Det er ikke just ønsket om at skabe positiv stemning man forstår har præget denne films skabelse.

Filmen lægger stærkt ud med en med en blodig hændelse der kickstarter handlingen. Man ryger hurtigt ind i universet og udgangspunktet er at billeder fortæller mere end ord, for som nævnt, så er dialogen generelt ikke specielt informerende. Først når man kommer et stykke ind i filmen begynder man at se trådene blive trukket mellem personer og handling og generelt, forstå handlingen. Men selvom at dette beskriver en handling der måske godt kan halte lidt af og til og selvom man engang imellem føler sig fristet til at kigge på uret, så er man alligevel ikke i tvivl om at filmen skaber spænding når den f. eks viser én af filmens hovedpersoner, Totó, en ganske ung knægt, melde sig ind i en separatistbevægelse og dermed skal igennem en manddomsprøve der består i at han træder ind i en hule, hvor andre unge mennesker venter, får spændt en skudsikker vest om sig og dermed skal tage imod et pistolskud på tæt hold; han overlever heldigvis ligesom de andre i scenen der ses tage imod skuddet. Scenen er dog ganske chokerende, mest fordi man sidder med spænding og betragter, hvordan de hver især bevæger sig ind i et mørke og så venter man bare på det høje brag fra pistolen der rykker én op af biografsædet.
Men ellers byder filmen på andre karakterer; en skrædder der hemmeligt arbejder for to konkurrenter, en ung lovpligtig mand der tages i lære af en barsk forretningsmand og ikke mindst en duo bestående af to unge mænd der ærlig talt minder mere om en farce end en seriøsitet. De render bare rundt og laver ballade til ærgrelse for deres "boss" der truer med at slå dem ihjel. Man skulle tro at de, når de lever i dette miljø, ville være forstående og påpasselige, men i stedet stjæler de narko og våben fra folk man allermest nok bare skulle holde sig fra. Til sidst får deres gerninger dog også en brat ende, påført af en mafioso der lyder som en sær udgave af Jabba the Hutt.

Alt i alt er filmen dog vellykket og de ca. lidt over halvanden time værd. Man kan godt føle at man selv skal sidde og gætte sig frem til en del af tingene og nogle gange halter det med at forstå, hvordan de enkelte er involveret i handlingen, men man fanger alvoren og filmens barske natur og får et mere "sandfærdigt" indblik i den barske mafia-verden.