Filmanmeldelse af Eagle Eye

Eagle Eye (BIO)

Emnet er tankevækkende, men en meget ringe eksekvering gør "Eagle Eye" til en skuffende Hollywood-fuser.

Det er det ultimative paranoia-scenarium, en af de helt store konspirationsteorier i vor tid: overvågningssamfundet! Lytter vores regeringer og efterretningstjenester med når vi fører vores almindelige private dagligdag, gennem de elektroniske kommunikationsmidler vi efterhånden er så desperat afhængige af? Dette er omdrejningspunktet for det nye skud på action-thriller filmenes stamme, Eagle Eye.

En ung gut, Jerry(Shia LeBeouf), der ikke gør med sit liv, hvad familien forventer af ham, finder pludselig over 700.000$ stående på sin konto og sin lejlighed fyldt op til randen med hemmeligt militærudstyr fra våben til kemikalier. En kvindestemme ringer ham op på hans telefon og advarer om at FBI om 30 sekunder bryder ind og tager ham til fange, og ligeledes sker det! Dernæst møder vi en middelaldrende kvinde, Rachel(Michelle Monaghan), der sætter sin søn på toget mod en musikbegivenhed og af samme kvinde bliver ringet op og bedt om at gøre, hvad hun får besked på, netop som Jerry bliver reddet ud af FBI's varetægt for at udføre en mission der er blevet ham pålagt. Begge personer kommer på samme mission og begge må parere ordrer eller møde døden, og de aner ikke, hvem der står bag det. Sådan kommer vi igennem handlingen i denne film, mere skal ikke afsløres nu.

Umiddelbart lyder det spændende og relevant for nutidige omgivelser og begivenheder. Men man må ikke lade sig narre. For så gerne som filmen vil præsentere sig selv som noget "nyt" der kan sætte tankerne i gang, så skal man ikke mere end bare et kvarter ind i filmen så er det hele næsten allerede set før, man behøver ikke engang være action-fan for at vide det. Det bliver endnu engang til en omgang voldsomme biljagter med skrupskøre kameravinkler og skiftende billeder man bliver stresset af at se på; våben, vold og stort set ingen rød tråd i handlingen før hen over halvdelen, hvor det indtil da bare har været den samme jagt af hovedpersonerne der har gentaget sig selv, bare i andre former eller på andre locations. Det kan nogle gange gå hen og blive direkte irriterende at se på for ærlig talt virker det hele meget urealistisk og ikke særlig gennemtænkt. Man spørger egentlig sig selv, hvorfor bliver to civile mennesker bliver udvalgt til denne meget farlige mission, og hvordan kan det være at de overhovedet overlever at blive jagtet af FBI og Chicagos politi tilsammen? Det førstnævnte får man så også et svar på hen imod slutningen af filmen, men det er reelt en lille trøst når der op til ikke har været noget at råbe hurra før. Det er helt grundlæggende en Hollywood-fuser med masser af action og brag og det er selvfølgelig klart en mulighed at man finder det underholdende og spændende, og man kan da også godt lade sig forføre lidt undervejs af dels de flotte effekter, det må man jo give Hollywood-stilen, og dels et ganske imponerende og velfungerende skuespil, ikke mindst fra LeBeouf. Men generelt er der bare for mange ting der ikke hænger sammen eller giver god mening. To mindre eksempler kan nævnes den "store" birolle, FBI-agenten Thomas Morgan(Billy Bob Thornton), som er ekstrem muggen gennem det meste af filmen, hvilket virker plat, og i starten, en amerikansk præsident, der ikke helt synes at bekymre sig særligt meget om at bombe civile arabere i krigen i Mellemøsten.

Men det helt fundamentale spørgsmål som man skulle mene burde gå til alle film, uanset genre, er: "Kan jeg tro på det her jeg ser? Er det troværdigt?" og hvis man ikke kan svare ja til det, så kan alverdens flotte effekter ikke redde filmen. Og desværre i dette tilfælde er det tættest på et "nej"!

Bedømmelsen bliver alligevel forbedret af skuespillet og det faktum at man selvfølgelig må se sig en smule underholdt. Derudover fejler omdrejningspunktet for filmen ikke noget; det skulle bare ikke have været illustreret som her.